marts 14, 2024
Vandets Dag den 22. marts er en international begivenhed, hvor virksomheder og organisationer verden over, markerer sig i forhold til rent drikkevand.
Rent Drikkevand er mange steder i verden ikke kun en mangel, men desværre også en ressource, man kan risikere at skulle kæmpe om at få adgang til. Derfor er det overordnede tema den 22. marts ‘Vand for fred’.
I Danmark har vi rigeligt med vand. Det gennemsnitlige daglige forbrug ligger på 100 liter vand pr. person. Men i takt med et faldende forbrug medfører det mange steder, at vandet opholder sig længere tid i installationer og beholdere med det resultat, at der i større bygningers vandinstallationer ofte opleves, at vandet er urent og påvirket af slim- og bakteriedannelser.
Her bør man være opmærksom på, at lovgivningen pålægger bygningsejeren at sikre og vedligeholde sine vandinstallationer. Af Byggelovens §14 og §17 (administrative bestemmelser) fremgår det, at det er bygningsejeren, der overordnet har ansvaret for bygningens vandinstallationer. Det vil sige, om de er i forsvarlig stand, og at de ikke er til fare for ejendommens beboere eller andet, som kan være behæftet med væsentlige mangler.
Hvis bygningsejeren har overgivet kontrollen med bygningen og dens installationer til fx en lejer, vil det være denne, der har ansvaret.
Vandets Dag er en god anledning til at minde os alle om, at hvis man gerne vil have rent vand helt frem til bygningernes sidste vandhaner, er det ikke en opgave, som vandværker og forsyningsvirksomheder skal udføre. Det er en opgave, som bygherrer, virksomheder og forbrugere skal tage hånd om, og Dansk Drikkevandskontrol vil gerne hjælpe i form af eftersyn og vejledninger.
Vi har netop afsluttet et kursusforløb med VVS-lærlinge. Temaerne omhandlede vandhygiejne, korrosion i vandinstallationer, VVS-branchens muligheder og økonomi.
Det var en fantastisk oplevelse at udfordre de unge mennesker og at få dem til at reflektere over de mange muligheder for udvikling, der ligger inden for vandinstallationernes forunderlige verden. Flere af dem gav undervejs i forløbet udtryk for, at de aldrig havde tænkt over, hvor vigtigt et forretningsområde ‘Rent Drikkevand’ kan være.
I forbindelse med den afsluttende evaluering af indholdet og forløbet, var der særligt én tilbagemelding, som ramte dybt: “Hvis du har viden, som du tænker har betydning for andre, skal du dele den”.
Sådan et udsagn giver ikke kun motivation til at arbejde videre med at udvikle kurser inden for vandinstallationsområdet; det giver også en tro på, at komplekse emner som vandinstallationer kan motivere unge mennesker til at tage med på rejsen.
I forbindelse med eftersyn af et større hotels vandinstallationer, hvor der var problemer med slim og bakterier i vandinstallationerne, oplevede vi, at driftsafdelingen var irriteret over, at perlatorerne i vandhanerne ved håndvaskene var stoppet til med kalk og urenheder på ugentlig basis.
I varmecentralen er der installeret en række serieforbundne blødgøringsanlæg, så vi spurgte ind til, om der var indgået en service- og vedligeholdelsesaftale med leverandøren samt hvor ofte, der blev foretaget blødgøringskontrol ved vandhaner i udvalgte værelser.
Faktum er, at der ikke blev udført blødgøringskontrol ved vandhanerne, og at man da havde haft tillid til, at det var noget, som leverandøren havde med som en del af den indgåede serviceaftale.
Belært af oplevelsen med tilkalkning af perlatorerne på hotellet vil vi anbefale, at der ikke kun udføres blødgøringskontrol ved afgang fra blødgøringsanlæg, men at der også kontrolleres ved udvalgte vandhaner, så der kommer balance i forhold til vandets hygiejne, installationernes sikkerhed og rengøringspersonalets arbejde.
Blødgøringsanlæg bør altid indstilles efter den lokale hårdhed, og man bør løbende få kontrolleret vandkvaliteten.
Vandværker og forsyningsvirksomheder er alene ansvarlige for drikkevandets kvalitet frem til en ejendom, hvorefter det er bygningsejeren, der er ansvarlig for drikkevandssikkerhed og eventuelle ændringer i vandets kvalitet.
Hvis blødgøringsanlægget er et såkaldt ionbytningsanlæg, og anlægget ikke er indstillet korrekt, er der risiko for, at natriumindholdet i vandet overskrider den tilladte grænseværdi, der er listet i drikkevandsbekendtgørelsen. Kvalitetskravet til natrium i drikkevand er max 175 mg/l.
Vores arbejde spænder vidt – fra uddannelse af lærlinge, undervisning på tekniske skoler og i virksomheder til eftersyn og skadesopklaring inden for vandinstallationsområdet. De erfaringer, som vi gør os, deler vi gerne ud af – for som nævnt i indlægget om lærlinge, bør man dele ud af sine erfaringer.
Vores ambition er, at flere vil tage arbejdet med vandinstallationer mere alvorligt, og at man respekterer, at drikkevand er et fødevareprodukt, hvortil der stilles krav om hygiejne i hele værdikæden – fra vandforsyningens fremstilling til kvaliteten, som kan forventes ved bygningens sidste vandhane.
Glædelig Vandets Dag!
Vil du høre nærmere, er du velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen,
Finn Bøye Nielsen, Partner & Stifter
Dansk Drikkevandskontrol
Tilmeld dig nyhedsmailen:
Download nyhedsbrevet som PDF
2021 © Dansk Drikkevands Kontrol – Udviklet af Makom
