Der opleves et stigende behov for information om, hvordan man kan undgå bekostelige udskiftninger af vandinstallationer, som skyldes uhensigtsmæssigt materialevalg, dimensionering, projektering eller manglende vedligeholdelse.
Omkostningerne til udskiftning af vandinstallationer står sjældent alene, da der forud for beslutningen om udskiftning ofte har været omkostninger i relation til rør- og vandskader eller syns- og skønssager, hvor både projekterende, udførende og bygherre kan risikere at blive draget til ansvar for omkostningerne.
Dansk Drikkevandskontrols kurser tager udgangspunkt i oplevelser fra virkeligheden, som vi tilpasser ud fra brugerens behov og viden. Uanset om kursisten er bygherre, rådgiver, VVS-installatør, eller på anden vis er beskæftiget med bygningers vandinstallationer, vil man få et reelt udbytte af investeringen.
2025 © Dansk Drikkevandskontrol