Danmark har noget af verdens bedste drikkevand – rent, rigeligt og af høj kvalitet. Men selv det bedste vand kan miste sin kvalitet, hvis det løber gennem nedslidte, fejlprojekterede eller forkerte installationer.
Mange vandforsyninger stiller i dag krav til, at både forbrugere og erhverv selv tager ansvar for at beskytte drikkevandet mod forurening – både i forhold til interne forhold i bygningens installationer og mod tilbagestrømning til det offentlige ledningsnet. Vi hjælper jer med at forstå kravene og finde løsninger, der virker i praksis.
Hos Dansk Drikkevandskontrol udbyder vi inspirationsmøder, hvor vi deler vores erfaringer med vandsanering og skadesopklaring i større ejendomme. Vi viser eksempler fra praksis og giver jer idéer til, hvordan I kan styrke både vandhygiejnen og driftsikkerheden i jeres installationer.
Aftales nærmere
Finn Bøye Nielsen er VVS-uddannet og skiftede i 1987 den praktiske installationsbranche ud med en karriere inden for salg og forretningsudvikling. Siden da har han arbejdet indgående med rådgivning, undervisning og salg af løsninger på vandinstallationsområdet og spillet en central rolle i opbygningen af de to tyske familieejede virksomheder Grohe A/S og Viega A/S i Danmark.
En væsentlig del af Finns efteruddannelse er sket gennem målrettede kompetenceforløb i både Danmark og Tyskland – med særligt fokus på vandkvalitetens betydning for valg af materialelegeringer og årsager til korrosionsskader i bygningers vandinstallationer.
2025 © Dansk Drikkevandskontrol