Uklart vand afslørede et skjult problem i ejendommens installationer

INSTALLATIONER & ANSVAR

Uklart vand afslørede et skjult problem i ejendommens installationer

Rent drikkevand er ikke en selvfølge. Det kræver løbende vedligeholdelse af de installationer, som transporterer vandet fra vandværket og hele vejen frem til brugerne.

Det blev tydeligt i en sag, vi netop har afsluttet for en andelsforening, hvor flere beboere gennem længere tid har klaget over uklart og misfarvet drikkevand.

Da vi undersøgte sagen nærmere, viste analyser af vandprøver fra boligerne markante overskridelser af de sundhedsmæssige grænseværdier for blandt andet jern og turbiditet. Situationen krævede hurtig handling for at sikre beboernes sundhed og genoprette vandkvaliteten.

Ejendommens brugsvandsinstallationer var blevet udskiftet til rustfrie rør i 2021, men varmtvandsbeholderen i varmecentralen var fortsat en traditionel stålbeholder med katodisk beskyttelse. Samtidig kunne det ikke dokumenteres, at beholderen var blevet serviceret og vedligeholdt regelmæssigt.

Den efterfølgende gennemgang viste, at årsagen til det uklare vand skyldes de forhøjede værdier af jern og turbiditet, som sandsynligvis hang sammen med manglende vedligeholdelse af varmtvandsbeholderen.

Læringen er klar:  Nye installationer er ikke i sig selv en garanti for rent drikkevand.

Alle brugsvandsinstallationer kræver løbende drift, service og vedligeholdelse for at sikre en stabil vandkvalitet og minimere risikoen for både driftsproblemer og sundhedsmæssige udfordringer.

Vi anbefalede derfor andelsforeningen at indarbejde faste procedurer og afsætte økonomi til den fremtidige drift og vedligeholdelse af installationerne.