Ny rørcenteranvisning om Legionella

UDGIVELSE

Ny rørcenteranvisning om Legionella

Siden august 2025 har Dansk Drikkevandskontrol deltaget i det nationale projekt Legionella-SIKRING, som ledes af Teknologisk Institut med støtte fra Realdania og Grundejernes Investeringsfond.

Projektets formål er at udvikle og afstemme metoder til dokumentation og forebyggelse af Legionella-vækst i brugsvandsinstallationer – uden at gå på kompromis med energieffektiviteten.

Et af de første konkrete resultater er en ny guideline for prøveudtagning og analyse af Legionella, som nu er udgivet som en officiel Rørcenteranvisning. 

Anvisningen er frit tilgængelig og giver rådgivere, driftspersonale og bygningsejere et fælles grundlag for prøvetagning og vurdering af Legionella i brugsvandsinstallationer.