Kompetenceforløbene giver deltagerne – uanset funktion og ansvarsområder – en forståelse for, hvordan rør- og vandskader samt forurening i bygningers vandinstallationer kan begrænses.
I kursusforløbene for projektledere og rådgivere indgår eksempler fra vores daglige arbejde med at efterse bygningers vandinstallationer.
Med koblingen af praktiske øvelser og viden om gældende anvisninger vil deltagerne opleve en forståelse for, hvordan der kan opnås værdi i arbejdet med at installere og vedligeholde bygningers vandinstallationer.
Udover at se vandinstallationsområdet i et 360 graders perspektiv vil deltagerne blive i stand til at vurdere ‘farlighedskategorier’ herunder udvælge korrekte sikringstyper med henblik på at undgå tilbagestrømning internt i bygningers vandinstallationer såvel tilbagestrømning mod de offentlige gadeledningsnet.
Deltagerne inddrages i praktiske opgaver med tilsyn og skadesopklaring, baseret på erfaringer fra vores arbejde på blandt andet regionshospitaler, i lægemiddel- og fødevareindustrien, vandforsyninger og kommuner.
6 timer
Finn Bøye Nielsen er VVS-uddannet og skiftede i 1987 den praktiske installationsbranche ud med en karriere inden for salg og forretningsudvikling. Siden da har han arbejdet indgående med rådgivning, undervisning og salg af løsninger på vandinstallationsområdet og spillet en central rolle i opbygningen af de to tyske familieejede virksomheder Grohe A/S og Viega A/S i Danmark.
En væsentlig del af Finns efteruddannelse er sket gennem målrettede kompetenceforløb i både Danmark og Tyskland – med særligt fokus på vandkvalitetens betydning for valg af materialelegeringer og årsager til korrosionsskader i bygningers vandinstallationer.
2025 © Dansk Drikkevandskontrol